Organisation efterspørger ‘fattigdomslov’

Siden 2022 er antallet af mennesker i Danmark, der lever i relativ fattigdom, steget.

Fra 2019 til 2022 faldt antallet af mennesker i relativ fattigdom i Danmark. Men i 2022 vendte udviklingen, og siden er tallene kun gået en vej, op. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Kirkens Korshær frygter, at tallene for 2025 bliver endnu højere.

“Fattigdomstallene er fra 2024. Derfor viser de endnu ikke konsekvenserne af kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft i juli 2025,” skriver organisationen i en pressemeddelelse.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen)

Kirkens Korshær efterspørger derfor politisk handling, helt konkret vil de have en fattigdomslov indført.

“Kirkens Korshær gentager sit centrale krav om, at Danmark indfører en fattigdomslov, der – ligesom klimaloven – forpligter den til enhver tid siddende regering til at bekæmpe fattigdom,” skriver organisationen.

Loven skal ifølge dem indeholde konkrete mål for at reducere fattigdom samt pålægge regeringen at fremlægge konkret politik, der opfylder målene. Til slut skal loven også sikre årlig opfølgning på udviklingen. 

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Her ses en natvarmestue: Kirkens Korshær.

Verdensmål 1

Alle FN´s 193 medlemslande, som Danmark er en del af, har forpligtet sig til 17 forskellige verdensmål. Det første verdensmål hedder afskaf fattigdom.

Men selvom Danmark har forpligtet sig gennem verdensmålene til at halvere fattigdom inden 2030, er Kirkens Korshær nervøs for, at det ikke er nok.

“En fattigdomslov vil betyde, at regeringen ikke kan vende ryggen til problemet. Loven vil gøre det politisk bindende at reagere, præcis som vi har set det med klimaet. Fattigdom ødelægger liv og kræver seriøsitet, ansvar og handlekraft,” siger Morten Østergaard Sørensen, politisk chef i Kirkens Korshær.  

Med over 500 personlige stemmer sikrede LA-kandidat sig en plads i byrådet, men en spiritusdom betyder, at han nu forlader både byråd og Liberal Alliance.