Brand i villa: Mand forlader stedet i håndjern

En mand er blevet anholdt søndag aften ved en villa, hvor en brand er brudt ud. Manden har forladt villavejen i håndjern, mens betjente, ambulancepersonale og brandfolk er gået ind og ud af huset.

Søndag aften har der været massiv udrykning til en villavej, hvor der var meldinger om brand i et hus.

Brandvæsenet, ambulance og politiet har været fremme ved hændelsen, hvor branden skulle komme under kontrol og slukkes.

Samtidig er en mand blevet anholdt af politiet på stedet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Blå blink lyser villavejen op – se flere billeder nederst i artiklen.

Presse-fotos.dk er også til stede ved huset, som ligger på Sydskrænten i Tulstrup nær Hillerød.

Billeder fra stedet viser, hvordan vejen er blevet oplyst af blå blink, mens det er væltet ind og ud af huset med brandfolk, betjente og ambulancepersonale.

Det er uvist, om der er sket personskade i forbindelse med branden. Hvorfor manden er blevet anholdt, er ligeledes uklart.

Presse-fotos.dk har forsøgt at få fat i Nordsjællands Politi for at høre mere om hændelsen. Dette har dog ikke været muligt indtil videre.

Presse-fotos.dk følger sagen og opdaterer, hvis der kommer nye oplysninger.

Mand mister livet efter togpåkørsel