Dreng blev kastet op på forruden af bil i skrækulykke

En 14-årig dreng på cykel blev påkørt i en højresvingsulykke. Drengen blev kastet op på bilens forrude.

Mandag aften indtræf en skrækulykke, da en dreng på blot 14 år cyklede på en landevej.

Her kom en 35-årig mand også kørende i sin bil og svingede til højre.

Umiddelbart havde bilisten ikke set drengen, selvom der var lys på cyklen. Den 14-årige dreng blev ramt af personbilen og slynget op på bilens forrude.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

En ambulance ankom efterfølgende til ulykkesstedet og kørte drengen til tjek på sygehuset – dog uden alvorlige skader.

Det skriver lokalmediet TV Midtvest.

Forruden blev knust, mens cyklen fik et skævt forhjul, lyder det fra mediet.

Ulykken skete på Herredsvejen ved Hestehøjvej i Møldrup nord for Viborg omtrent klokken 18:30.

Ung kvinde mister livet i højresvingsulykke