Personalet i ældreplejen er presset i bund af besparelser og et voksende arbejdspres.
En ny medlemsundersøgelse fra FOA tegner et benhårdt billede af hverdagen i landets ældrepleje. Flere borgere kræver mere pleje, mens færre hænder skal få det hele til at hænge sammen.
62 procent af de ansatte har oplevet besparelser eller nedskæringer det seneste år. 82 procent mener, at arbejdsmængden er vokset de seneste to år. Og 67 procent siger, at borgerne er blevet mere plejekrævende de seneste fem år – blandt andet fordi flere lever med demens.
Konsekvenserne er til at tage og føle på.
37 procent af de ansatte fortæller, at de mindst én gang om måneden oplever, at en borger går for længe med en beskidt ble, fordi tiden simpelthen ikke rækker.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Tallene ærgrer formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, Tanja Nielsen.
”Det er virkeligt triste tal. Det kan vi ikke være bekendt,” siger Tanja Nielsen i en pressemeddelelse og understreger, at gode intentioner batter ingenting, hvis ressourcerne ikke følger med.
”Vi er ved at gennemføre en god og omfattende ældrereform, som netop skal give mere og bedre omsorg til den enkelte ældre. Men de gode intentioner bliver undergravet, når der er for få ansatte og for få ressourcer.”
Tanja Nielsen opfordrer vælgerne til at huske kommunernes prioritering af ældreområdet, når de går til stemmeurnerne den 18. november.
”Der er helt sikkert mange forklaringer på de triste tal, men en helt central forklaring er, at kommunerne bruger færre penge på de ældre. Det sker, selvom de har fået de penge, der skal til, når vi bliver flere ældre. Det er ikke i orden. Vi må som minimum forvente, at kommunerne faktisk bruger de penge på de ældre, som de har fået til området. Det håber jeg, at vi alle sammen har i baghovedet, når vi om lidt skal ned og stemme om, hvem der skal sidde i byrådene og kommunalbestyrelserne,” siger Tanja Nielsen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Millioner når aldrig ud til de ældre
I 2024 blev der ellers afsat 1,25 milliarder kroner til at håndtere det stigende antal ældre.
Men langt fra alle pengene endte der, hvor de var tiltænkt. Det viser en analyse fra Ældre Sagen.
Ifølge analysen blev under halvdelen af midlerne reelt brugt på ældreområdet.
Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen, ryster på hovedet over situationen.
“Det er ganske enkelt uforsvarligt. Når man politisk beslutter at afsætte midler for at sikre en værdig alderdom, og de så ikke bliver brugt til formålet, så bryder man altså tilliden, ovenikøbet i det år hvor ældreloven blev vedtaget,” siger Bjarne Hastrup.
Derudover erfarer Ældre Plejen, at de samlede udgifter per borger over 80 år på landsplan faldt fra 182.785 kroner i 2023 til 175.318 kroner i 2024. Særligt udgifterne til plejehjem og plejeboliger halter bagefter.
Ifølge foreningen er der i hele 92 kommuner skåret ned på ældreområdet fra 2023 til 2024.
Knap 200 vidnesbyrd viser brud på rettigheder og værdighed i ældreplejen, skriver Ældre Sagen.