Personbil slynget ud på mark efter sammenstød med lastbil: Ung bilist meget svært kvæstet

En 20-årig mand er alvorligt kvæstet efter et voldsomt frontalsammenstød mellem en lastbil og en personbil. En lægehelikopter er blandt andet landet på stedet, mens vejen har været afspærret i begge retninger

Store mængder af redningsstyrker har mandag eftermiddag arbejdet omkring et alvorligt færdselsuheld langs en landevej.

Billeder fra stedet viser, at en personbil holder smadret på en mark, mens en lastbil er parkeret i kanten af vejen.

Derudover er en lægehelikopter landet på asfalten ved uheldsstedet, der også er omringet af de mange blå blink fra udrykningskøretøjerne.

Nu har politiet flere oplysninger i sagen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses udrykningen til uheldet med personbilen på marken

‘Vi er færdige på uheldsstedet. Tale om frontalt sammenstød mellem lastbil og personbil. Personbilen ført af en 20-årig mand, der er alvorligt tilskadekommen men i stabil tilstand. Nærmeste pårørende er underrettet,’ oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X tidligt mandag aften.

Uheldet er sket mandag eftermiddag på Rute 11 (Ringkøbingvej) ved Sækbæk, der ligger lige nord for Varde i Vestjylland.

Ringkøbingvej var i en periode afspærret, men der er åbnet op igen efter overståede undersøgelser.

Syd- og Sønderjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke delt oplysninger om, hvor ansvaret for ulykken ligger.

Det er heller ikke kendt, om den 20-årige er i livsfare.

“Der er ikke nogen ord. Han skriger bare at smerte – og så bliver han skudt i hovedet.” Presse-fotos.dk har været i kontakt med et vidne, der på tætteste hold så bestialsk drab fredag aften på en tankstation