Politi med automatvåben overrender boligområde: Kæmpe aktion

Natten til torsdag bliver en ellers stille villavej forvandlet til centrum for en omfattende politiaktion.

I de tidlige morgentimer er tungt bevæbnede betjente til stede i et boligområde på Vestkysten, hvor politiet arbejder intenst.

Ifølge oplysninger fra stedet er gaderne afspærret, og betjente i skudsikre veste og hjelme bevæger sig rundt mellem husene med automatvåben fremme. Det ellers stille kvarter er oplyst af blå blink, og beboere kan se det hele lige ude foran gardinerne.

Politiet er særdeles talstærkt fremme, og et større område er lukket ned. Naboer bliver bedt om at respektere afspærringerne, mens indsatsen fortsætter.

Politiet bekræfter bevæbnet situation

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Der bliver taget opstilling fra politiet flere steder omkring adressen

Syd- & Sønderjyllands Politi bekræfter i en udmelding på X, at man har været på stedet siden klokken 3:
’Vi har siden kl. 3 været i Spangsbjerghaven i Esbjerg. En formentlig bevæbnet mand skal anholdes. Af hensyn til sikkerheden er politiet i skudsikre veste, og området er afspærret. Borgere opfordres til at respektere afspærringer,’ lyder det.

Politiet arbejder fortsat på stedet, hvor indsatsstyrkerne bevæger sig mellem patruljevogne og afspærringer. En del af området er lukket for offentligheden, og ingen uvedkommende får adgang.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne, men aktionen betegnes som alvorlig. Politiet har endnu ikke ønsket at oplyse, hvad der mere konkret har udløst situationen, men forventes at komme med en opdatering senere på morgenen.

OPDATERING: Tungt bevæbnede styrker rykker ud i villakvarter: Nu melder politiet ud

Nu sker det: Stort TV-hit vender tilbage på DR