Voldsomt uheld: Bil pløjer hegn og reklameskilt ned

To personer i en bil har været ude for et voldsomt færdselsuheld ved en tankstation. Et hegn og et reklameskilt er pløjet ned, mens køretøjet ligger på taget

Billeder fra stedet viser, at færdselsuheld er voldsomt og er sket med stor kraft.

Det forulykkede køretøj ligger fuldstændig smadret på taget på en græsplæne omringet af knuste og ødelagte genstande samt mindst seks beredskabskøretøjer.

Meldinger fra stedet lyder, at mindst en person i første omgang kan have siddet fastklemt inde i kabinen på bilen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses den forulykkede bil – se flere billeder nederst

Det voldsomme solouheld er sket onsdag aften tæt på en tankstation ved Odensevej i den fynske by Bogense.

Redningsmandskabet frygtede først fastklemte personer i den væltede bil, men de to personer i køretøjet havde selv formået at komme ud, inden beredskabet ankom til stedet.

Der er ikke sket alvorlig personskade.

Det er af endnu ukendte årsager, at uheldet er sket.

Presse-fotos.dk har flere gange forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi for at blive klogere på de nærmere omstændigheder, men politikredsen har ikke besvaret redaktionens henvendelser.

Uheldet er sket omkring klokken 18.00.

Rusland retter nu skarp kritik af Danmark, efter det er kommet på tale, at Ukraine har fået tilladelse til at åbne særlige kontorerer op i København. Det vil ende med konsekvenser, lyder det