Onsdag aften har adskillige tjenester i Danmark store problemer. Det gælder alt ligefra Skat til DSB, samt flere andre.
Flere online tjenester har store problemer onsdag aften.
Ifølge TV 2 rapporterer mange brugere på tjenesten Downdetektor, at der er it-problemer på hjemmesider tilhørende Microsoft.
Det går lige nu blandt andet ud over DMI, SAS og Norlys, lyder det.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Over for TV 2 bekræfter DSB, at deres hjemmeside også er ramt af it-problemer.
Det skulle dog fortsat være muligt at købe billetter i fysiske automater og på appen.
Ifølge mediet er også Heathrow Lufthavn ramt af it-problemer på deres hjemmeside, mens også Jyske Bank og Molslinjen har problemer.
Ligeledes skulle Skat.dk’s og SJF Banks hjemmesider være nede.
‘Vi beklager forstyrrelsen, men vores hjemmeside er i øjeblikket ude af drift,’ fremgår det af Forsvarets hjemmeside.
TV 2 skriver, at Microsoft mener at have fundet frem til årsagen bag det store nedbrud.
‘Vi har mistanke om, at en utilsigtet konfigurationsændringer er den udløsende hændelse for dette problem,’ lyder det fra Microsoft.
Det vides dog endnu ikke, hvornår problemet vil være løst.
Ifølge TV 2 skulle hjemmesider og apps over hele verden være ramt af problemet.
I en opdatering på Facebook skriver Downdetector, at man har modtager over 105.000 globale indberetninger om nedbrud på hjemmesider og tjenester.
Der skulle være tale om problemer hos Azure, der understøtter tjenester som Microsoft 365, Minecraft, Xbox og Copilot, skriver TV 2.