Forbrugerne lægger måske ikke mærke til det. Men myndighederne gør, og det kan få konsekvenser.
Tre Rema 1000-butikker i Danmark er netop blevet meldt til politiet. Ifølge Forbrugerombudsmanden har butikkerne overtrådt reglerne for tobaksreklame, fordi cigaretter og andre nikotinprodukter ikke har været tildækket, som loven kræver.
Siden 2021 har der været et udstillingsforbud i kraft, der betyder, at supermarkeder og andre detailbutikker ikke må vise tobaksvarer frem for kunderne. Produkterne skal være gemt bag en låge, et gardin eller under disken. Dette også hvis en medarbejder bliver afbrudt midt i at fylde op.
Men det er netop her, kæden er kommet i klemme, skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.
Glemte at dække til
I sagerne fra butikkerne i Rønne, Glostrup og København er der ifølge Forbrugerombudsmanden sket brud på reglerne i forbindelse med opfyldning af hylderne. Tobakken var blevet synlig, da medarbejderen midlertidigt havde forladt opgaven for at hjælpe en kunde, men uden at dække produkterne til.
Det tæller som en overtrædelse, understreger Forbrugerombudsmand Torben Jensen i en pressemeddelelse:
’Supermarkeder, kiosker og andre dagligvareforretninger skal overholde tobakrsreklamelovens helt klare krav om, at alle tobaksvarer og nikotinprodukter skal skjules, så de ikke er synlige for kunderne’
Overtrædelser af loven kan føre til bøder og retslige skridt. Reglerne gælder for alle butikker, der ikke har specialtilladelse til at sælge tobak. Det kan eksempelvis være dedikerede tobaksforretninger.
Den her type tilbud bør du holde dig langt fra: Snyder groft
