Mandag aften foregår foruden en kæmpe aktion omkring Københavns Lufthavn også en aktion et andet sted på Amager, hvor der er sket et skyderi
En person er mandag aften kommet til skade i forbindelse med et skyderi på Holmbladsgade i den københavnske del af Amager.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Stormer.
“Vi er til stede i forbindelse med et skyderi. En person er tilskadekommen,” siger vagtchef Henrik Stormer til Ekstra Bladet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Billeder fra steder viser, at politiet er talstærkt til stede i området, hvor der også er sat afspærringer op.
Anmeldelsen om skyderi er indløbet klokken 20.46.
Der er på nuværende tidspunkt ingen anholdte i sagen, lyder det videre fra Københavns Politi.
Der er endnu ingen oplysninger på den skudramte person. Hverken alder, køn eller tilstand er kendt.
Presse-fotos.dk følger sagen …







