Det Konservative Folkeparti: Blå flirt og løfter om skattelettelser

I weekenden har Det Konservative Folkeparti holdt landsråd. Her blev det klart, at partiet vil lette skatten – mens mødet også bød på en “hemmelig gæst”.

Den 20. og 21. september debatterede partiformand Mona Juul og resten af Det Konservative Folkeparti Danmarks fremtid i Tivoli Hotel & Congress Center.

Landsrådet blev ledsaget af opslag på sociale medier, så dem, der ikke var til stede, kunne følge med der.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Det Konservative Folkeparti

Et centralt budskab: Skatten skal lettes.

“Når der hele tiden bliver fundet flere penge, er det fordi, danskerne bliver overbeskattet. Det har jo aldrig været meningen med at betale skat,” skriver Det Konservative Folkeparti på Facebook.

Partiet vil blandt andet afskaffe arveafgiften og momsen på frugt og grønt – og fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget.

Men pengene skal findes et sted. Her peger partiet på overførselsindkomster – særligt førtidspensioner.

“Der er gået noget galt med systemet, når en tredjedel af vores skattekroner går til overførselsindkomster, og 265.000 mennesker i Danmark er på førtidspension. Det er mere end en kvart million mennesker,” skriver partiet.

De mener, at der er blevet ‘overfyldt i nettet’, og at de, der virkelig har brug for hjælp, ikke får det.

Den hemmelige gæst

På landsrådets sidste dag fik de fremmødte en overraskelse fra regeringen.

Forsvarsminister og Venstre-formand Troels Lund Poulsen dukkede op til landsrådet – og blev mødt med et direkte spørgsmål fra Mona Juul: Vil han være de borgerliges statsministerkandidat?

Det blev der ikke givet noget klart svar på. Til gengæld slog ministeren noget andet fast.

“Vi skal snakke om, hvad det er for et politisk projekt, der skal til, når der skal komme en blå regering. Og det skal der igen i Danmark,” sagde Troels Lund Poulsen fra scenen.

Han understregede dog, at det kræver bred enighed blandt de borgerlige partier, før det overhovedet er aktuelt.

Nyt forslag skaber debat: Overvågning eller beskyttelse?