Pårørende til dræbt mand klapper i retten: “Vent til du kommer ud”

To unge mænd er onsdag blevet dømt for et voldsomt knivdrab med minimum to knive, herunder en 31 centimeter lang isoleringskniv. En tredje ung mand var også tiltalt i sagen, men er blevet frikendt.

To brødre gjorde den 28. oktober 2024 et skrækkeligt fund, da de fandt deres storebror hårdt kvæstet i en busk.

Storebroren havde adskillige kniv- og stiklæsioner fra minimum to knive.

På gerningsstedet fik brødrene ringet til alarmcentralen og påbegyndt genoplivning af den bevidstløse bror.

Den 23-årige storebror endte dog med at dø på stedet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Både politi og reddere var tilkaldt til gerningsstedet – du kan se en video fra området øverst i artiklen.

Sagen om drabet, der skete på parkeringspladsen ved Søndervangshallen i Birkerød, startede mandag den 1. september.

Her var tre unge mænd tiltalt for at have dræbt den 23-årige mand med minimum to knive. Manden mistede livet som følge af blodmangel, efter 22 stik- og knivlæsioner.

Onsdag formiddag er der faldet dom i sagen, hvilket har resulteret i fængselsdomme til to af mændene, der er 20 og 22 år, oplyser Ritzau.

Noah Maaløv Swartz Wagner og Mustafa Cabdulcasis Ibrahim Maxamed Axmed er begge blevet idømt 12 års fængsel for knivdrabet, mens den tredje tiltalte er blevet frikendt.

Ifølge Ritzau klappede de pårørende til den dræbte mand i hænderne, da dommen var blevet afsagt.

(Artiklen fortsætter under billedet)

En mand blev iført DNA-dragt ved gerningsstedet efter drabet – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

“Vent til du kommer ud,” og “tillykke med de 12 år,” skulle to pårørende have sagt efter domsafsigelsen.

I forbindelse med sidstnævnte bemærkning fortæller den afdødes storebror til Presse-fotos.dk, at der også blev sagt “jeres straf venter jer til dommedagen.”

Efterfølgende fik politiet hurtigt sendt de pårørende til den afdøde ud af retslokalet, mens de dømtes pårørende ventede i lokalet i flere minutter efter.

Presse-fotos.dk var tirsdag til stede i retten på andensidste retsdag. Her var der er stort politiopbud af både civile og uniformerede betjente.

På retsmødet kom det blandt andet frem, at Noah Maaløv Swartz Wagner havde købt den 31 centimeter lange isoleringskniv med rabat gennem sit tidligere arbejde i Silvan.

Du kan læse Presse-fotos.dk’s retsreportage og blive endnu klogere på sagen ved at trykke på linket herunder:

Efterladt døende i bøgehæk: Over 20 skader fra flere gerningsvåben.