Kæmpemæssig lottogevinst i Danmark: Her bor vinderen

Lørdag aften vandt en utrolig heldig dansker den suverænt største lottogevinst i mere end et år. Samtidig er to andre blevet millionærer i Millionærchancen. Her i landet bor vinderne

Til en begyndelse ramte det første tal, så det andet, så det tredje, så det fjerde tal – og sådan fortsatte det lørdag aften for en heldig dansker hele vejen op til syv rigtige på lottokuponen.

Og så var en kæmpemæssig jackpot scoret.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto – Foto: Danske Spil

De syv rigtige på den pågældende lottokupon endte med at skulle udbetale den suverænt største lottogevinst i mere end et år.

Svimlende 20 millioner skattefrie kroner.

Der er tale om den største gevinst i Lotto siden august sidste år, hvor førstepræmien lød på 24 millioner kroner, oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.

Her lyder det samtidig, at den heldige vinder for lørdagens 20 millioners-trækning er bosat i Region Nordjylland.

Ud over den kæmpe hovedpræmie blev to andre danskere lørdag aften også gjort millionærer via Millionærchancen.

De vandt altså hver en million kroner.

Den ene gevinst gik til en heldig spiller, der har købt sin kupon hos Dagligbrugsen på Østergårdsvej 2, Tølløse 4340.

Den anden gevinst gik til en heldig spiller fra Frederiksberg Kommune, som har spillet med via sit abonnement, oplyser Danske Spil.

”Det er en fornøjelse at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst – eller mange – i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto.

Danske Spil har endnu ikke været i kontakt med vinderne, oplyser selskabet søndag formiddag.

‘Men ønsker dem alle et stort tillykke,’ står der i pressemeddelelsen.

Karla, bliver en pige fra Kirkerup, kaldt i en nyudkommet bog. Pigen er identisk med den 13-årige, der blev kidnappet og udsat for uhyrligheder af morderen og voldtægtsforbryderen Philip Westh. Nye og voldsomme detaljer om fangenskabet kommer nu frem i offentligheden