Et af verdens mest magtfulde firmaer holder i aften en præsentation, der allerede nu har sendt rygtebørsen på overarbejde.
Og denne gang lyder det, som om det ikke bare bliver “en ny version” af noget, vi har set før.
Tværtimod: Flere læk tyder på, at en hel ny type produkt vil se dagens lys, og det sker allerede i aften kl. 19.00 dansk tid.
Apple har selv været sparsom med informationen. Kun en kort invitation er sendt ud:
“Vær med online til et særligt Apple-arrangement,” står der.
Ifølge flere internationale medier kan det blive et farvel til en af virksomhedens mest kendte modeller – og et goddag til en helt ny produktlinje, der vender op og ned på det, vi kender.
Farvel til denne model
Den model, som ifølge Bloomberg og Forbes og andre techmedier står til at ryge ud, er iPhone Plus.
Den har i flere år været en mellemting mellem standardmodellen og topmodellerne. Men nu ser det ud til, at den erstattes af en splinterny model – angiveligt under navnet iPhone Air.
Hvis du kender MacBook Air, ved du, hvad det betyder: Tyndere. Lettere. Mere elegant.
Og det er netop, hvad rygterne peger på med iPhone Air. Det skulle blive en telefon, der er op til en tredjedel tyndere end de nuværende iPhones.
Samtidig lanceres efter alt at dømme også iPhone 17, iPhone 17 Pro og iPhone 17 Pro Max, hvor især Pro Max-modellen angiveligt får et helt nyt kameradesign med en tydelig firkantet ramme på bagsiden.
Flere opdateringer på vej
Men det er ikke kun telefoner, der bliver afsløret.
Flere kilder rapporterer også, at nye Apple Watch-modeller er på vej, og AirPods Pro får – for første gang i årevis – en markant opdatering.
Det hele sker i aften
Eventet starter kl. 19 dansk tid, og Apple har tradition for at sende præsentationen live. Du kan følge med på deres egen hjemmeside eller via YouTube.
Hvis bare halvdelen af rygterne holder stik, bliver det et af de mest opsigtsvækkende Apple-events i årevis.
Har du dette i bilen? Det kan koste dig 10.000 kroner ved kontrol
