Der skulle eftersigende være blevet fundet flere knogler i området.
Hvis man går en stille aftentur rundt om en sø, regner man ikke lige med at finde knogler liggende i vandet.
Alligevel var det tilfældet søndag aften.
Ifølge den udsendte fra Presse-fotos.dk var der ingen tvivl om, at det rigtigt nok var knogler, der lå i vandet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Vi får en melding om, at der ligger knogler i en sø, og det får vi bekræftet ved vores ankomst. De er umiddelbart for store til at stamme fra eksempelvis hunde eller mennesker. Men ellers er det rent gætværk, hvor de stammer fra,” siger han.
Knoglerne er blevet fundet i Damhussøen, der ligger i Hovedstadsområdet.
Han oplyser samtidig, at beboere i området har berettet om, at der også er blevet fundet knogler i haver den seneste halvanden måned.
Politiet skulle være blevet informeret om det makabre fund. Det vides endnu ikke, hvor knoglerne stammer fra, eller hvordan de er havnet i søen.
Vanvidsbilisme: Fuld mand på motorvejen





