Put det IKKE på morgenbrødet: “Afvigende i lugt og smag”

Rema 1000 tilbagekalder nu populære varer, som mange danskere ofte putter på franskbrødet eller rundstykket.

‘Har du købt en eller flere pakker med ovenstående produktinformation og oplever afvigende lugt / smag, kan de naturligvis afleveres retur i nærmeste REMA 1000 butik, hvor du vil få pengene tilbage. Bon er ikke nødvendig.’

Sådan skriver Rema 1000 Danmark i et opslag på deres Facebook-side om tilbagekaldelsen på populære varer, der står mange danskeres hjerter nært.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto.

Om du er mest til lys eller mørk pålægschokolade er i dette tilfælde underordnet – begge varianter tilbagekaldes nemlig.

‘Vi gør opmærksom på, at der i REMA 1000 butikkerne har været solgt Carletti Chokopålæg mørk og lys, hvor der i nogle af pakkerne er fundet afvigende lugt / smag,’ skriver kæden videre.

Det drejer sig om flere partier, herunder:

Carletti Choko pålæg Mørk

Nettovægt 73,5g

Holdbarhedsdato: 29-05-2026

Carletti Choko pålæg Lys

Nettovægt 73,5g

Holdbarhedsdato: 31-05-2026, 03-06-2026 eller 04-06-2026

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses et af de tilbagekaldte produkter.

‘Tilbagekaldelsen gælder kun for produkterne solgt i REMA 1000 butikker og derfor ikke varer solgt i andre dagligvarebutikker,’ skriver Rema 1000 og fortsætter:

‘Ligesom der ikke er tale om en produktionsfejl forårsaget hos Carletti.’

Hvis man ønsker yderligere information kan Rema Distrubution kontaktes på telefonnummeret 88 81 60 30.

Med et simpelt trick kan Google Maps give dig besked om fartfælder, men det er ikke lovligt at bruge under kørsel nogle steder.