Opråb fra DI: Har vi plads nok til de ældre?

Foto; Dansk Industri

Den gennemsnitlige levealder i Danmark stiger støt. Derfor råber DI nu op: Der er behov for en plan for, hvor vi skal gøre af de ældre.

Seneste tal fra Dansk Industri viser, at i København vil der være 26.400 ældre i 2040, fordelt på mænd og kvinder. Ifølge Dansk Industri er der derfor behov for en landsdækkende plan til at imødekomme boligbehovet for de mange ældre.

Peter Lanng Nielsen, bestyrelsesleder i DI Hovedstaden, forklarer i en pressemeddelelse:

“Ved at lade private aktører opføre og drive friplejehjem, kan kommunerne i Storkøbenhavn frigøre midler inden for anlægsrammen og i stedet prioritere opgaver som vejvedligeholdelse, klimatilpasning og andre vigtige kommunale indsatser.

DI: Hvert fjerde plejehjem bør være privat

Trods situationens alvor viser tal fra DI, at der er mangel på friplejehjem i Danmark. Seneste opgørelse fra Dansk Industri viser, at det kun er hver anden kommune, der tilbyder friplejehjem. Yderligere er det kun 11 kommuner, hvor de private plejeboliger udgør over 20 procent af de samlede plejeboliger i kommunen.

Derfor foreslår Dansk Industri nu, at hvert fjerde plejehjem bør være privat. DI lægger op til, at mindst 25 pct. af plejeboligerne i hver kommune bør varetages af private aktører – enten i form af friplejehjem eller konkurrence udsatte kommunale plejehjem.

Ny rådgiver til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet