Tirsdag aften har adskillige udrykningskøretøjer været til stede ved et stisystem. Både brandvæsen, politi og redningsmandskab hastede til, efter et voldsomt færdselsuheld skete.
Det tiltrak øjnene fra mange i området, da blå blink og sirener pludselig fyldte området ved et stisystem tirsdag aften.
På stedet har politiet trukket afspærringsbånd på tværs af den sti, hvor en bilist øjensynligt har påkørt en lygtepæl og er fortsat ind i et buskads.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Foruden det massive opbud af udrykningskøretøjer på Vejlebrovej i Ishøj, fortæller vidner på stedet, at have set en lægehelikopter lande i området.
Om det er tilfældet er for nuværende uvist, da det endnu ikke har været muligt at komme i kontakt med Københavns Vestegns Politi.
Det vides derfor heller ikke, hvordan uheldet er sket eller om det har medført personskade.
Vi følger dog sagen og opdaterer, hvis noget nyt kommer frem.





