Kulsort røg stiger til vejrs fra voldsom brand

Tirsdag aften er brandvæsnet rykket ud til en brand. En enorm røgfane stiger til vejrs fra stedet.

Klokken 20.12 tirsdag aften tikkede der en melding ind ved brandvæsnet om en brand.

Adskillige udrykningskøretøjer er efterfølgende ankommet på adressen, hvorfra der lige nu stiger en kulsort røgfane op.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Flere blå blink befinder sig lige nu i området.

Det er helt konkret på Hovedvejen ved Gørløse, at den voldsomme brand tirsdag aften pågår.

Af den indledende melding fra stedet lød det, at branden er helt overtændt, hvilket den massive røgmængde også godt kunne indikere.

Til TV 2 Kosmopol fortæller Christoffer Martekilde, der er beredskabsinspektør ved Frederiksborg Brand & Redning, at det drejer sig om en brand i et autoværksted.

‘Det er en okay stor brand,’ siger han til mediet.

Ifølge ham går der fortsat nogle timer, før branden er slukket.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med hændelsen.

Presse-fotos.dk følger dog udviklingen og opdaterer, hvis ny information kommer frem.

En syrisk mand blev stoppet af politiet mandag middag, da han cyklede i den modsatte retning af trafikken på en el-cykel. Tirsdag har han fået en straksdom, der udviser ham af Danmark.