Omkring 25 brandfolk knokler med store flammer i lade

Onsdag aften er brandvæsnet talstærkt til stede ved en lade, der lige nu bliver hærget af store flammer.

Store flammer og massiv røgdannelse beskriver onsdag aften omstændighederne for brandvæsnets arbejde ved en lade, der lige nu står i brand

Taget på laden bærer tydeligt præg af flammernes indtog.

Hvor der tidligere har ligget tagsten, suser røgen lige nu op gennem tagets blottede skelet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses en indgang til bygningen – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

Til TV 2 Østjylland oplyser operationschef ved Østjyllands Brandvæsen Anders Jensen, at ti køretøjer og omkring 25 brandfolk er til stede på Hemstokvej ved Ry.

‘Vi forventer, at vi skal være her det meste af aftenen, og vi håber, at vi kan redde noget af bygningen,’ siger han til mediet.

Ifølge operationschefen er ingen kommet til skade som følge af branden.

Brandårsagen er fortsat ukendt.

Onsdag aften er adskillige betjente til stede i et afspærret område i København. Politiet oplyser, at man vil være til stede “i nogen timer endnu”.