Person slået ihjel til Copenhell

En 64-årig mand er ifølge politiet blevet slået ihjel på Refshaleøen. Betjente er skredet til anholdelse af en 20-årig mand

En 64-årig mand er lørdag afgået ved døden som følge af en voldsepisode begået fredag på Refshaleøen i København.

Drabet er sket i forbindelse til Copenhell, der foregår på Refshaleøen.

Det oplyser Københavns Politi på det sociale medie X.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsforo fra Copenhell

‘Som følge af et voldsforhold begået i går på Refshaleøen, under afholdelsen af Copenhell, er en 64-årig mand i dag afgået ved døden. De pårørende er underrettet,’ oplyser Københavns Politi.

Politiet anholdt fredag en formodet gerningsmand. Manden er 20 år gammel.

Den anholdte fremstilles i grundlovsforhør i Dommervagten i København lørdag eftermiddag. Her vil politiet forsøge at få manden varetægtsfængslet.

Anklageren forventer at begære lukkede døre, skriver politikredsen.

Ifølge Ekstra Bladet lyder sigtelsen mod den 20-årige, at han skal have tildelt den 64-årige mand et hårdt knytnæveslag i hovedet, så han faldt om og mistede bevidstheden, fik brud på flere knogler i ansigtet og en blødning i højre side af hjernen.

Vagtchef Michael Andersen ved Københavns Politi fortæller desuden, at voldsepisoden fandt sted kort efter klokken 22 fredag aften.

“Jeg tror, det (voldsforholdet, red.) er i forbindelse med indgangen og udgangen. Det er sket i forbindelse med Copenhell,” siger vagtchefen til Ritzaus Bureau.

Han ønsker ikke at fortælle nærmere om episoden, da den anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør, lyder det.

Den københavnske festival Copenhell bliver i disse dage afholdt på Refshaleøen.

Jeppe Nissen, festivalchef for Copenhell, skriver i en mail til TV 2, at festivalen stiller alle ressourcer til rådighed for at hjælpe politiet i efterforskningen.

‘Vi er helt knuste og sender først og fremmest vores tanker til offerets familie og pårørende,’ skriver han.

OPDATERING:

Efter grundlovsforhøret er den anholdte blevet varetægtsfænglset i foreløbigt ni dage, oplyser Københavns Politi.

Ifølge Presse-fotos.dks oplysninger er marsvin og kaniner blevet stjålet fra en gård målrettet børn og unge – siden er dyrene drypvist blevet lagt tilbage på gården døde, stærkt mishandlet og maltrakteret