Før corona ramte verden, havde de færreste hørt om mRNA-vacciner. Men det lavede pandemien om på.
En af de store fordele ved mRNA-teknologien er, at man meget hurtigt kan opdatere vaccinerne uden at skulle udvikle en helt ny vaccine fra bunden.
Til gengæld aftager den beskyttende immunitet hurtigt.
Men det problem arbejder forskere fra Københavns Universitet på at løse.
Københavns Universitet skriver i en pressemeddelelse, at et hold forskere har fundet ud af at gøre teknologien mere effektiv.
Gruppen består af forskere fra Københavns Universitet og biotekvirksomheden AdaptVac, som udspringer af universitetet.
Til forskel fra traditionelle vacciner adskiller mRNA-vaccinen sig ved, at antigenet dannes inde i kroppen.
Vaccinen består af en lille bid genetisk kode. Det er dét, man kalder mRNA. Det er det, som kroppens immunsystem reagerer på.
Forskerne fra Københavns Universitet har nu kombineret to typer af genetiske koder i samme vaccine.
Den ene omsætter kroppen til et vaccine-antigen. Den anden koder for en viruslignende partikel.
Når de samler sig i cellerne, skaber de partikler, som ligner virus, men hvis overflade er tæt dekoreret af vaccine-antigenet.
For kroppen ligner antigenet derfor en rigtig virus. Det aktiverer immunsystemet.
– Ved at få mRNA-vaccinen til at producere viruslignende partikler, snyder vi mus’ immunsystem til at tro, at det bliver udsat for en virusinfektion.
– Musenes immunsystem reagerer ved at give et kraftigt og langvarigt repons, som er det, vi ønsker, udtaler studiets førsteforfatter Cyrielle Fougeroux, der er seniorforsker i AdaptVac, i pressemeddelelsen.
Studiets sidsteforfatter Adam Sander kalder det en “væsentlig forbedring af den nuværende mRNA-teknologi, som vil have stor betydning for udviklingen af fremtidens vacciner”.
Adam Sander er professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi. Han er også videnskabelig direktør hos virksomheden AdaptVac.
Det er stadig ikke klart, hvor meget den nye teknologi kan forlænge immunresponset hos mennesker.
Det kan formentlig blive klar til test på mennesker inden for de næste år.
Det sker, i forbindelse med forskernes konkrete arbejde med at udvikle en effektiv vaccine mod Nipahvirus.
Det er en zoonose, som smitter fra dyr, primært flagermus og svin, til mennesker. Nipahvirus er på Verdenssundhedsorganisationens liste over potentielle fremtidige pandemier.
Nye EU-regler er nu officielle: Disse danskere skal aflevere kørekortet
