Vi søger fotografer over hele landet – er det dig? 

Tænder du på tanken om at være dér, hvor det sker – før alle andre?

Vil du se dine billeder blive brugt i medierne og fortælle historier, der betyder noget? Så er det nu, du skal læse med.

Presse-fotos.dk søger nye freelancefotografer i hele landet.

Det gælder både dig med erfaring og dig, der måske aldrig har prøvet det før, men har lysten og blikket.

Om du bor i Skagen, Sønderborg, Slagelse eller Skjern – vi har brug for dygtige folk overalt.

Hvad laver en pressefotograf hos os?

Du dækker alt fra uheld og politiaktioner til stemningsbilleder og lokale historier, der fortjener at blive fortalt. Og du er aldrig alene – vi hjælper dig godt i gang, uanset om du er ny eller rutineret.

Vi lærer dig, hvordan det fungerer, og du bliver en del af et stærkt og støttende hold.

Det kræver ikke det vilde udstyr.

Har du et kamera eller en telefon med et godt kamera samt viljen til at komme ud af døren, når der sker noget? Så er du allerede godt på vej.

Interesseret?

Send os en kort besked på Messenger (søg på Presse-fotos.dk), eller skriv et par linjer om dig selv til: foto@presse-fotos.dk

Du behøver ikke en lang ansøgning.
Bare fortæl os, hvem du er, og hvorfor du gerne vil med på holdet.

Vi glæder os til at høre fra dig!