Drama på Amager: Sirener hyler i område – her er, hvad der sker

Københavns Politi er sammen med Hovedstadens Beredskab netop hastet ud til en adresse på Amager, oplyses det

Tirsdag eftermiddag omkring klokken 15.30 har Københavns Politi sammen med brandvæsenet modtaget en anmeldelse om en hændelse på en adresse i den københavnske del af Amager.

Det oplyser Hovedstadens Beredskab på det sociale medie X.

‘Vi får en del meldinger og lander på stedet om kort tid,’ lyder det fra beredskabet kort efter opkaldene til alarmcentralen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her er Københavns Politi og Hovedstadens Beredskab til stede på adressen – se flere billeder nederst

Udrykningen skyldes ifølge den indledende anmeldelse til brandvæsenet, at der er opstået bygningsbrand i et skur, der står placeret tæt på en villa, på Nebraskavej i København på Amager.

Ved ankomst til stedet indsatte brandvæsenet derfor røgdykkere.

Kort efter kunne situationen erklæres under kontrol.

‘Vi har slukket ild i et skur. Branden har givet en del strålevarme til nærliggende parcelhus. Vi har derfor fokus på at branden ikke har bredt sig til loftet, og gennemgår derfor dette grundigt inden vi forlader stedet,’ oplyser Hovedstadens Beredskab på det sociale medie X.

Der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade under hændelsen.

Tusindvis af danskere risikerer at miste deres kørekort, hvis ny regel vedtages – især én gruppe bilister bliver hårdt ramt af ændringen.