“Der er blod over alt”: Ældre mand fundet med skader i ansigtet

En ældre mand kom meget galt afsted, da han blev slynget af sin elscooter og pådrog sig skader i ansigtet.

“Der er blod over alt.”

Sådan lød det fra Presse-fotos.dk’s udsendte torsdag formiddag, efter en hændelse ved en landevej.

Dengang kunne politikredsen ikke oplyse meget, men tirsdag formiddag melder politiet nyt ud i sagen, hvor en ældre mand kom meget galt afsted – en mand blev samtidig sigtet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses området, efter ambulancen har forladt skadestedet – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

Det var klokken 10.20 torsdag formiddag, at Borholms Politi fik anmeldelsen om trafikuheldet på Torvegade i Nexø.

Det oplyser politikredsen i deres uddrag af døgnrapporten.

Her skulle en 85-årig mand på en firehjulet el-scooter være blevet påkørt bagfra af en personbil ført af en 74-årig mand.

Den 85-årige fører af el-scooteren blev slynget af køretøjet og pådrog sig skader i ansigtet, oplyser politikredsen.

Derfor blev han kørt til Akutmodtagelsen på Bornholms Hospital af en ambulance.

Føreren af bilen blev samtidig sigtet for at udvise manglende agtpågivenhed, samt for at køre på fortorvet.

Den 85-åriges nuværende tilstand oplyses ikke.

Mandag var politiet talstærkt til stede i en mindre landsby. Politiet har anholdt en mand for at have dræbt en 31-årig kvinde.