København: Beredskabet rykker ud til røgfyldt lejlighed

Tirsdag formiddag er beredskabet blevet kaldt ud, da en brandalarm er gået af i en lejlighed. Der er en del røg inde i lejligheden.

En brandalarm har gjort beredskabet opmærksom på kraftig røgudvikling i en lejlighed.

Derfor er flere beredskabskøretøjer ankommet til Nørrebro Vænge i København, hvor man har konstateret, at madlavningen ikke er gået efter planen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det oplyser Hovedstadens Beredskab på X.

“Melding om røg fra lejlighed og aktiverede røgalarmer. Vi er fremme og kan konstatere en tørkogt gryde”, lyder det i opslaget.

Der har ikke været fare for personer og udluftningsarbejdet er netop afsluttet.

Nu er mandskabet i gang med at rydde op og forlader adressen indenfor kort tid.

Samme dag er udrykningskøretøjerne hastet til en børnehave, hvor der er udbrudt brand. Der er blevet evakueret på stedet, mens beredskabet arbejder på stedet.