Ung mand overfaldet på Vestegnen: Kniv fundet på stedet

Natten til mandag er politiet til stede på Vestegnen.

Politiet har reageret på et mistænkeligt forhold natten til mandag.

I forbindelse med undersøgelsen på stedet har de blandt andet benyttet et rør til sporsikring af lange, skarpe genstande.

Vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Lars Guldborg bekræfter, at de har fundet en kniv på stedet.

‘Der har været en form for overfald på en ung mand,’ forklarer han til Presse-fotos.dk.

En person blev afhørt på stedet. Denne var ikke interesseret i at blive identificeret ifølge Presse-fotos.dks udsendte.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Politiet sporsikrer en kniv på stedet.

‘Politiet havde DNA-masker på og stod og penslede noget,’ forklarer Presse-fotos.dks udsendte.

Helt konkret rykkede politiet ud til Maglelund i Brøndby Strand, og meldingen indløb kort før klokken 02.00 natten til mandag.

Vagtchefen forklarer også, at politiet for nuværende ikke kan be- eller afkræfte en sammenhæng mellem den fundne kniv og overfaldet.

Er der nogen anholdte eller mistænkte i forholdet?

‘Vi har for nuværende ikke fuldstændig klarhed over, hvad der præcist er foregået,’ forklarer vagtchefen, der også understreger, at den personen, som blev overfaldet, ikke er kommet ‘slemt’ til skade.

Presse-fotos.dk følger sagen tæt.

Rejsekort melder om en stor ændring for danske pendlere. Det betyder et farvel til en velkendt del af kollektiv transport.