Politi massivt til stede med bomberyddere på Vestegnen: ‘Mistænkeligt forhold’

Natten til tirsdag og tidligt morgen finder en massiv polititilstedeværelse sted på Vestegnen.

Adskillige af politiets køretøjer er lige nu at finde på en ellers stille vej.

‘Vi undersøger et mistænkeligt forhold,’ skriver Københavns Vestegns Politi i et opslag på X.

Lige nu er der afspærret i et større område.

Politi skriver, at det giver trafikale udfordringer på stedet.

Presse-fotos.dks udsendte fortæller fra stedet, at EOD (ammunitionsrydningstjenesten) er til stede ved adressen. Det er også dem, man kalder bomberyddere. Kriminalteknikere er også ankommet.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Afspærring på stedet.

‘Vi er til stede på Landlyst Vænge i Ishøj, hvor vi undersøger et mistænkeligt forhold. Der er spærret fra Vildtbanevej og vi beder om forståelse for vores arbejde på stedet,’ skriver politiet i opslaget på X.

Presse-fotos.dk er for nuværende ikke bekendt med yderligere informationer om forholdet på stedet, men vi følger sagen tæt.

Politiet oplyser i sit opslag, at de ikke bidrager med yderligere informationer.

Der er sket et voldsomt uheld, hvor en bus hænger fra en motorvejsbro lige nu.