Søndag eftermiddag er en Volkswagen og en Tesla endt i et færdselsuheld i et kryds. Flere ambulancer er ankommet til stedet.
“Flere børn er involveret.”
Sådan lyder meldingen fra Presse-fotos.dk’s udsendte om et færdselsuheld på Den Københavnske Vestegn, hvor flere ambulancer er ankommet.
En Tesla og en Volkswagen er kørt sammen på Vildtbaneparken i Ishøj.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Den indledende melding lød på, at der både var vragdele og olie på asfalten.
Billeder fra stedet viser også en pågående oprydning på uheldstedet, hvor der er sket større materiel skade.
I forbindelse med uheldet er begge køretøjers airbags blevet udløst.
“Der er ingen alvorlig personskade, men en er blevet taget med ambulancen,” fortæller den udsendte.
Der er for nuværende ingen meldinger om, hvordan uheldet skulle være sket.







