Sent fredag eftermiddag er en civil politibil blevet påkørt på en landevej. Politiet fortæller til Presse-fotos.dk, at en betjent er blevet kørt på sygehuset efter hændelsen.
Flere patruljer er fredag eftermiddag ankommet til et færdselsuheld, hvor en bil har påkørt en anden.
Nogen, der kunne lyde som en hverdagsopgave for betjentene er en smule anderledes lige i dag.
Det drejer sig nemlig om en civil politibil, der har været impliceret i uheldet.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Til Presse-fotos.dk bekræfter vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi hændelsen.
“Omkring 15.30 er der desværre en civil patruljevogn, der støder sammen med en anden bilist på Holbækvej i Kalundborg,” lyder det.
Det er drejer sig om en mindre hvid bil, der har ramt den civile Volkswagen omkring venstre fordør.
Vagtchefen uddyber, at uheldet har medført, at betjenten efterfølgende blev kørt til behandling på sygehuset.
“Det drejer sig om lettere skader, men betjenten skal undersøges nærmere,” siger han og fortsætter:
“Færdselsuheldets anden implicerede part er uskadt, men noget rystet.”
Vagtchefen kan ikke på nuværende tidspunkt uddybe om den civile patrulje var i udrykning, da man fortsat taler med vidner på stedet og arbejder på sagen.
“Vi er ved at undersøge de nærmere omstændigheder,” afslutter vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.
Drama i fyldt tog: Folk løber ned i modsat ende, da der bliver råbt ‘kniv!’