Bilist torpederer lysregulering

Fredag morgen er en bilist braget ind i en lysregulering ved et kryds i Rødovre.

Flere steder i landet er der fredag morgen blevet advaret om glatte veje.

Om det er grunden til dette uheld vides endnu ikke, men det så i hvert fald voldsomt ud, da en bilist kørte ind i en lysregulering, og gav den et ordentligt knæk.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Bilisten er kommet kørende ad Tårnvej i Rødovre da uheldet med lysreguleringen skete.

Hovedstadens Beredskab er på stedet sammen med politiet, hvor man lige nu forsøger at få ryddet op og få trafikken til at glide igen.

En ambulance er også ankommet til stedet. Hvordan det står til med de implicerede er på nuværende tidspunkt uvist.

Trafikken bliver lige nu guidet udenom uheldet. Det er uvist, hvornår der kan forventes almindelig trafik igen.

Aktivister har igen til morgen spærret for trafikken i København.