Niels Fenger, der tidligere har været ombudsmand for Folketinget har fratrådt sin stilling. Derfor skal man nu vælge en ny.
Da Niels Fenger fratrådte sin stilling som Folketingets ombudsmand den 7. oktober, valgte Folketinget efterfølgende sætteombudsmand og landsdommer Henrik Bloch Andersen som midlertidig ombudsmand.
Han tiltrådte den 11. oktober og er fungerende ombudsmand til en ny kan tage over.
Derfor skal Folketinget vælge en ny til jobbet efter indstilling fra Folketingets Retsudvalg.
Derfor er Retsudvalget nu i gang med at drøfte udvalgets indstilling af en ny ombudsmand til Folketinget.
Det oplyser Folketinget på deres hjemmeside.
Efter Retsudvalget er færdige med at drøfte, får Folketinget det i en betænkning, der bliver offentliggjort på Folketingets hjemmeside. Det skal seneste ske to dage før valget af den nye ombudsmand finder sted i et møde i Folketinget.
(Artiklen fortsætter under infoboksen)
<strong>Krav og rammer</strong>
Ombudsmandsloven indeholder følgende krav til ombudsmanden:
- Medlemmer af Folketinget, kommunale råd og regionsråd kan ikke udføre hvervet som ombudsmand
- Ombudsmanden skal have bestået juridisk embedseksamen
Derudover fremgår det af loven, at ombudsmandens samlede embedsperiode ikke kan overstige 10 år.
Hvad laver Folketingets ombudsmand?
Ombudsmanden arbejder uafhængigt af Folketinget, men det er Folketinget, der vælger ombudsmanden og laver de generelle regler for, hvordan ombudsmanden skal arbejde.
Ombudsmanden tager sig af klager over, hvordan offentlige myndigheder håndterer deres sager.
Derudover kan ombudsmanden også selv vælge at undersøge sager og starte undersøgelser. Ombudsmanden kan også besøge institutioner, der hører under hans eller hendes område, for at føre tilsyn.