Mand fra Kærshovedgård udsætter kvinde for brutal voldtægt

Med brug af trusler fra en kniv voldtog en 37-årig mandlig beboere på Kærshovedgård ifølge anklagemyndigheden på brutal vis en kvinde, der forsøgte at kæmpe imod

Med en kniv i hånden truede han først kvinden til at tage sit tøj af.

Derefter satte han sin hånd over hendes mund, pressede hende ned i sengen og truede kvinden med at slå hende ihjel.

Til sidst vendte han hende rundt på maven. Førte knivens blad ned langs hendes ryg og voldtog hende bagfra.

Alt imens hun råbte stop og forsøgte at kæmpe imod.

Sådan lyder det i det uhyggelige anklageskrift, som Presse-fotos.dk har fået aktindsigt i, og som er rettet mod en 37-årig mandlig beboer på udrejsecenter Kærshovedgård i Ikast.

Manden er af anklagemyndigheden ved Københavns Politi tiltalt for at have udsat en kvinde for fuldbyrdet voldtægt på en adresse i Københavns Norvestkvarter natten til tirsdag den 19. maj 2020, hvor han indfandt sig på en bopæl og voldtog kvinden med brug af trusler fra en kniv.

Oprindeligt skulle manden have modtaget dom i sagen i løbet af december ved Retten på Frederiksberg, men kommunikationsmedarbejder hos Københavns Politi Troels Jensen fortæller, at sagen blev aflyst og rykket til et senere endnu ikke kendt tidspunkt.

‘Sagen er endnu ikke berammet igen,’ lyder det i et skriftligt svar fra Københavns Politi til Presse-fotos.dk.

I anklageskriftet fremgår det, at voldtægtssagen først flere år senere blev meldt til politiet, fordi den tiltalte voldtægtsmand ifølge anklagemyndigheden truede sit offer til tavshed.

Det skete blandt andet under trusler mod offerets liv og under trusler mod offerets familie.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Download den nye opdaterede Presse-fotos.dk-app helt gratis på AppStore

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om udvisning, hvis den tiltalte kendes skyldig i den grove voldtægt. Derudover tages der forbehold for erstatning til offeret.

På grund af navneforbud i sagen afholder det Presse-fotos.dk fra at beskrive den tiltaltes identitet nærmere.

Det fremgår ikke af anklageskriftet, hvordan den 37-årige beboere på Kærshovedgård forholder sig til tiltalen, men efter planen skal sagen foregå som en domsmandssag – og derfor tyder det på, at han ikke umiddelbart kan erkende sig skyldig i anklageskriftets punkter.

Ved en domsmandssag er det en juridisk dommer, der sammen med to lægdommere – borgere uden en juridisk uddannelse – i fællesskab og efter stemmeflertal skal bestemme skyldsspørgsmålet og den eventuelle straf.

En 40-årig udenlandsk mand har modtaget en advarsel om udvisning for at have voldtaget en blot syvårig pige på en madras. I samme sag blev en 11-årig pige udsat for blufærdighedskrænkelse af den samme mand.

BreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreaking