To unge skuddræbt: Mistænkt drabsmand anholdt i lufthavnen

En mand er blevet udleveret fra Libanon til Danmark. Han mistænkes for at have deltaget i et dobbeltdrab i Kalundborg i 2020, oplyser politiet mandag.

Den 28-årige mand blev forleden udleveret fra Libanon, og i weekenden blev han varetægtsfængslet i et retsmøde i Holbæk.

Mistanken gælder en forbrydelse, der fandt sted i november 2020.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet rykkede massivt ud til gerningsstedet, hvor to unge blev dræbt

På parkeringspladsen ved en Meny-forretning i Kalundborg skete et voldsomt skyderi. To mænd mistede livet, mens en tredje blev hårdt såret.

Politiets efterforskning har vist, at det var støtter af Loyal To Familia, som havde lokket mænd fra Sydkystgruppen i et baghold.

Seks mænd har fået endelig dom i sagen. Alle har fået livstid. Yderligere to mænds sager verserer ved landsretten. De to sidstnævnte anklages for at have en dirigerende rolle.