Undgå indbrud i julen: Her er politiets råd

Undgå indbrud i julen
Illustrationsfoto.

Hvis du gerne vil undgå indbrud i julen er der mange gode råd du kan følge. Her er politiets råd.

Julen er hjerternes fest.

Men det er også ofte en fest for indbrudstyvene, hvis vi er væk fra vores boliger for at fejre Jesu fødsel.

Der er dog håb, hvis du vil undgå indbrud i julen.

Midt- og Vestjyllands politi opfordrer borgere til at følge de gode råd til forebyggelsen af indbrud i julen.

“Sidste år lå antallet af indbrud i julen relativt lavt. Det glæder vi os selvfølgelig over, men der er desværre ingen garanti for en gentagelse. Heldigvis er der en del ting, man selv kan gøre for at minimere risikoen”, lyder det fra Erik Hykkelbjerg fra forebyggelsesafdelingen ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Og det er ikke bare sidste år, at antallet af anmeldelser på baggrund af ubudne gæster tog et dyk.

Nabohjælp

Generelt har de seneste par år været gode, hvis man har i sinde at undgå indbrud i juletiden.

I 2022 var der 66 anmeldelser i Midt- og Vestjyllands Politikreds, mens det i 2023 faldt til 41.

“Det er supergodt. Man skal nok ikke være alt for skråsikker og pege på en entydig forklaring, men det kan jo blandt andet være fordi, at folk er mere opmærksomme i juledagene. Man ved måske, at naboen er udenbys. Man kan derfor gå en ekstra tur med hunden eller sørger på anden måde for at holde et vågent øje med nabolaget”, siger Erik Hykkelbjerg.

Man kan desværre aldrig vide sig helt sikker. Der er dog heldigvis flere gode råd man kan følge, hvis man vil undgå indbrud i julen. Men ligeså meget, hvis man vil undgå det resten af året.

“Nabohjælp er en god ide hele året. Vi opfordrer til, at man melder sig som nabohjælper på www.nabohjaelp.dk. Det samme gælder de øvrige forebyggende råd. Lad os sprede den positive juletendens ud til resten af året”, siger Erik Hykkelbjerg.

Midt- og Vestjyllands Politikreds oplyser, at nabohjælp faktisk forebygger op til hvert fjerde indbrud. Man kan tilmmelde sig på nabohjælp.dk

Du kan se de gode råd under linket.

Skadedyret skægkræ, der bliver fundet i flere danske boliger. Men også på sygehuse og plejehjem, hvor de ofte gemmer sig i papemballage. Derfor nyder de virkelig juletiden, hvor pakker stryger på kryds og tværs af boligere.