Tragisk arbejdsulykke koster tre mænd livet: ‘Ulykken har berørt os alle i byen’

Flemløse Kirke
Illustrationsfoto.

En voldsom arbejdsulykke tirsdag aften har nu kostet tre liv, derudover blev seks kvæstet. Flemløse Kirke vil nu hjælpe borgere på vej i håndteringen af den triste sag.

‘Kære alle i Flemløse,’ startes et opslag på Facebook.

Personen, som har postet det, er Leni Hansen, der er præst i Flemløse Kirke.

I selvsamme by skete der tirsdag aften en forfærdelig arbejdsulykke på Flemløse Biogasanlæg.

Ulykken havde indtil torsdag kostet to mennesker livet og kvæstet seks, alt imens en var savnet.

Fredag morgen meddelte Fyns Politi dog, at man havde fundet den savnede person. Det viste sig at være en 53-årig belgisk mand, der desværre også var afgået ved døden.

Vil mindes implicerede

I kølvandet på den tragiske arbejdsulykke har præsten i Flemløse Kirke en opfordring til medborgerne i byen.

‘Ulykken har berørt os alle i byen og vi har brug for at markere, at vore varmeste tanker er med alle de berørte,’ skriver Leni Hansen.

Derfor kan alle, der har brug for det, møde op i kirken lørdag mellem 17.00 og 19.00.

‘Her vil der være mulighed for at tænde et lys for at mindes de omkomne, tænke på de kvæstede, den savnede og ikke mindst, de pårørende og nærmeste arbejdsgivere.

Sådan skrev præsten i Flemløse Kirke i et opslag på Facebook inden man havde fundet den savnede.

Støtte i kommentarfeltet

Flere brugere melder positivt tilbage i kommentarfeltet, hvor hjerte-emojies og varmende ord om præstens gestus flyder over.

‘En meget smuk og varm tanke❤️ den dybeste medfølelse,’ skriver en mand.

En anden skriver ‘Du er en en God Præst + et godt menneske !! 😇😇👃👃’

‘Vi er desværre forhindret i at deltage, men igen viser du hvilken fantastisk præst du er❤️,’ skriver en tredje.

Det var fredag morgen, at Fyns Politi meddelte, at man havde fundet liget af den tidligere savnede mand. Det kan du læse meget mere om lige her.

Download den nye opdaterede Presse-fotos.dk-app helt gratis på AppStore