Knivstikkeri på Vesterbro: Gerningsmand på fri fod

Der er foregået et knivstikkeri fredag aften. Politiet leder efter den mistænkte.

Politiet rykkede massivt ud i København sent fredag aften. Her ankom ambulancereddere, og Istedgade blev spærret af.

Presse-fotos.dk’s udsendte på Istedgade fortalte fra gerningsstedet, at politiet sikrede flere genstande på stedet.

‘Politiet har puttet noget i deres pose, og der masser af tøj ligger på en trappe. Der er spærret af begge retninger,’ sagde han.

Både politibiler og motorcykler rykkede ud til stedet, hvor man arbejdede gennem lang tid.

Vagtchef ved Københavns Politi Henrik Svejstrup bekræfter nu, at der er tale om et knivstikkeri.

Han forklarer, at en mand fra 79′ er blevet stukket med kniv.

‘Der er tale om et knivstikkeri i miljøet dernede,’ udtaler han til Presse-fotos.dk

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Massivt politiopbud på stedet fredag aften.

På billeder fra stedet kan man se tøj ligge på gaden, som politiet undersøger.

Vagtchefen forklarer, at de eneste involverede var forurettede og gerningmand.

Sidstnævnte har de dog ikke fanget endnu.

Mere konkret er forurettede blevet stukket i benet, men vagtchefen understreger, at han ikke er i ‘kritisk tilstand’.

I forhold til efterforskningen holder politiet sine formodninger om en eventuel gerningsperson tæt til kroppen, og vagtchefen kan derfor heller ikke oplyse nærmere om, hvem de tror står bag knivstikkeriet.

Presse-fotos.dk er følger sagen, og vi opdaterer historien, såfremt nye oplysninger fremkommer.

Omkring samme tid er politiet og redningsmandskabet hastet ud til Føtex. En ung mand er braget ind i butikken, og der er fundet lattergas i køretøjet.