Flere anholdelser har fundet sted fredag morgen på en S-togsstation.
Politiet rykkede fredag morgen ud til en s-togsstation.
Her forklarer vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Peter Grøndahl, at de er rykket ud til ‘uro og uorden,’ som han kalder det.
Derudover holder politiet kortene særdeles kort til kroppen omkring hændelsen, og de vil hverken oplyse alder, køn eller lignende på de to anholdte personer.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Ifølge Presse-fotos.dks oplysninger, er den ene af de anholdte en kvinde, og billeder fra stedet dokumenterer, at hun blev lagt ned under anholdelse.
Hvad der mere konkret er foregået, vil politiet ikke ud med fredag morgen.
Grøndahl bekræfter dog, at de har to anholdte på stedet.
Helt konkret er der tale om Glostrup Station, hvor anholdelserne har fundet sted.
Presse-fotos.dk følger sagen, og vi opdaterer historien, såfremt nye oplysninger fremkommer.