‘Det står ikke til at redde. Det hele er sprunget’

En mand er vågnet efter høje brag i hans hus. Det har skabt en stor udrykning til stedet og er endt med, at huset er brændt ned

“Hele huset står ikke til at redde. Der er meget kraftig røgudvikling og brand. Alle vinderuerne er sprunget.”

Sådan lyder det fredag morgen fra Presse-fotos.dks udsendte, der er til stede ved en brand, der har raseret store dele af et hus.

Samtidig oplyser politiet, at husets beboer er vågnet på grund af høje lyde.

‘Husets mandlige beboer var vågnet, da han hørte et brag. Manden kom selv uskadt ud af huset, men flammerne fik fat i hele ejendommen, der brændte ned til grunden,” lyder i døgnrapporten.

IPresse-fotos.dks udsendte oplyser, at mindst syv udrykningskøretøjer herunder ambulance, brandbiler og politiet er rykket ud til alarmopkaldet, der er blevet modtaget klokken 06.11.

Ifølge den indledende anmeldelse til brandvæsenet er branden startet i et pillefyr og har siden spredt sig til resten af huset.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Både politi og brandvæsen er på stedet

Branden foregår på Holtevej i den nordvestsjællandske by Grevinge, og brandslukningen har ifølge Presse-fotos.dks udsendte krævet en større indsats.

“Brandvæsenet bliver ved med at køre frem og tilbage med vandvognene for at hente mere vand. Huset fortsætter bare med at ryge. Brandfolkene har nu sat en drone i luften,” lyder det fra vores udsendte.

Der er klokken 09.00 fredag morgen ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet alvorligt til skade i branden.

Et sandt flammehav har destrueret flere rækkehuse i et ellers roligt kvarter. Presse-fotos.dks udsendte beretter om en kollosal varme.