EU-landene er enige om fiskekvoterne for Østersøen næste år.
Aftalen betyder, at næste års sildekvoter i Østersøen øges med 108 procent.
Desuden er EU-landene enige om, at det kommercielle laksefiskeri kan fortsætte. Men kvoterne vil blive skåret ned med 36 procent.
Da torskebestandene i både den østlige og vestlige del af Østersøen er i dårlig stand, er der udelukkende sat kvoter for bifangster. Det skal give mulighed for at genoprette bestandene.
Sammenlignet med sidste år er fangstbegrænsningerne blevet reduceret med henholdsvis 28 procent og 22 procent i de to dele af Østersøen.
Aftalen betyder også, at der fortsat vil være forbud mod rekreativt torskefiskeri.
Det er dårligt nyt for de danske lystfiskere, men forbuddet opretholdes for at beskytte den udsatte torskebestand. Forbuddet tager dog hensyn til utilsigtede bifangster.
Ungarns landbrugsminister, István Nagy, mener, at aftalen samlet set både tager hensyn til fiskene og til fiskerne. I en pressemeddelelse siger han:
– Fiskernes levebrød afhænger af den langsigtede bæredygtighed af vores fiskebestande.
– Med dagens aftale sigter vi mod at finde en balance mellem at hjælpe fiskebestandene med at komme sig, beskytte de marine økosystemer og sikre sektorens levedygtighed i fremtiden, siger István Nagy.
Det er Ungarn, der i øjeblikket har formandskabet for EU. Dermed sad den ungarske minister for bordenden ved ministermødet, hvor aftalen blev forhandlet på plads.
Ifølge en kilde i EU-Ministerrådet var der enstemmig opbakning til aftalen, som Danmark også har været med til at forhandle.
Aftalen betyder desuden, at den samlede tilladte fangstmængde for brisling reduceres. Reduktionen bliver dog mindre, end der først var lagt op til.
I aftalen er reduktionen fastsat til 31 procent. Det sker ifølge pressemeddelelsen fra EU-Ministerrådet for at sikre, at bestanden fortsat er bæredygtig.
