Flere forældre vælger at vaccinere deres børn

Arkiv foto: vaccine

På få år er antallet af skoldkoppevaccinerede børn steget fra omkring 200 om året for ti år siden til cirka 7500 børn i 2023.

Det fremgår af en opgørelse til Folketingets sundhedsudvalg, skriver Berlingske.

Det er særligt efter coronapandemien, at antallet af vaccinerede mod skoldkopper er steget.

– Mange opfatter stadig skoldkopper som en relativt mild sygdom, fordi den ikke er med i børnevaccinationsprogrammet. 

– Men der er børn, som får komplikationer og må indlægges. Særligt for immunsvækkede børn kan det være en alvorlig ting at få skoldkopper, siger Carsten Schade Larsen, cheflæge hos Danske Lægers Vaccinations Serbive, som står for en stor del af vaccinationerne, til Berlingske.

Skoldkoppevaccinen skal gives i to doser, som koster 850 kroner stykket. Det er særligt forældre i hovedstadskommuner, der vælger vaccinen til, skriver avisen. 

I andre dele af landet er der dog stort set ingen, der får deres børn vaccineret, viser tal fra producenten, MSD, ifølge avisen.

Skoldkopper er en børnesygdom med feber og udslæt. Det er den mest smitsomme af alle børnesygdomme.

De fleste børn får sygdomme som små og bliver immune resten af livet. Langt de fleste oplever et mildt til moderat forløb, fremgår af sundhed.dk.