Slår alarm lige nu: Hele Europa er ramt

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Flere alvorlige hændelser har i de seneste uger ramt Europa – og nu slår mange eksperter alarm

‘Det er ubegribeligt, hvor lidt det fejlslagne droneangreb i Leipzig Lufthavn har fyldt politisk og i mediebilledet. Målet var sandsynligvis et ukrainsktransportfly lastet med ammunition. Det var et tilfælde, at angrebet blev forpurret. Havde det været succesfuldt, ville det have været et angreb med katastrofale følger.’

Sådan skriver den udenrigs- og sikkerhedspolitiske kommentator og tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjene Jacob Kaarsbo i en tekst på sin Facebook-profil om den dronehændelse, der tidligere i august skete i Nato-lufthavnen i tyske Leipzig.

Hændelsen taler lige ind i en række dramatiske episoder, der er sket rundt om i Europa i de seneste to uger.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her har der de seneste uger været alvorlige hændelser – Ceuta i det nordlige Afrika fremgår ikke af kortet – Foto: Google Maps

Billederne fra lufthavnen i Leipzig var yderst dramatiske i timerne efter dronehændelsen.

En bomberydder i fuld uniform kom løbende fra et køretøj, som var ankommet til lufthavnen.

Kort forinden var der i nærheden af nogle ukrainske transportfly blevet fundet en nedstyrtet drone med en mængde sprængstoffer, som kunne har forårsaget en alvorligt eksplosion.

Eksplosionen skete dog aldrig på grund af en fejl på dronen, har tyske myndigheder oplyst.

Sagen fra tyske Leipzig, der skete natten mellem den 4. og 5. august, er ifølge Jacob Kaarsbo langt fra enestående i Europa.

Han oplyser nu, at skyggekrigen mod Europa er blevet skærpet og oplister derefter en række hændelser, der er sket i løbet af de sidste uger:

‘Et alvorligt angrebsforsøg med droner på Leipzig Lufthavn, eksplosioner på ammunitionsfabrikker i Bulgarien og Italien, et forpurret likvideringsplot i Polen, en række eksplosioner i Holland og migrantangrebet på Ceuta,’ skriver Jacob Kaarsbo og tilføjer:

‘Om Rusland står bag det hele, kan vi ikke slå fast endnu – men der er utallige indicier på, at Rusland skærper angrebsbølgen. Det gælder både i antal og grovhed.’

(Artiklen fortsætter under billederne)

Eksplosionen og efterfølgende brand på ammunitionsfabrik i italienske Colleferro – Foto: X  
Eksplosion på ammunitionsfabrik i Belitsa i Bulgarien – Foto: X
Se også
Om få timer rammes vi: Tusindvis af danskere modtager om lidt vigtig advarsel på sms
Se også
LIGE NU: Kæmpe drama – politiet skyder ung mand

Den polske premierminister, Donald Tusk, har selv været ude at kaldet likvideringen i Polen for et ‘russisk attentatforsøg på en amerikansk statsborger i et Nato-land.’

Den likvidering blev forpurret den 7. august, men skulle være foretaget på en amerikansk-ukrainsk statsborger i hovedstaden Warszawa.

Den 10. august skete branden på en ammunitionsfabrik i landsbyen Belitsa i Bulgarien.

Den 13. august skete en stor brand og eksplosion på en anden ammunitionsfabrik ved byen Colleferro ikke langt fra Rom i Italien.

De mystiske hændelser har stået i kø de seneste uger – og de kan i princippet alle være rene tilfældigheder.

Men som Jacob Kaarsbo peger en anden ekspert – lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen – også på Rusland.

“Pilen peger på Rusland. Det gør den i mange af de her tilfælde. Og de tyske myndigheder har i sagen om dronen i Leipzig været ude og sige, at det var russerne,” siger Peter Viggo Jakobsen til B.T..

I modsætning til Jacob Kaarsbo ser Peter Viggo Jakobsen dog ikke en afgørende forøgelse i de mulige hybride angreb på Europa.

Det skyldes, at niveauet allerede har været højt længe.

“Vi har kunnet iagttage et stigende russisk pres siden 2022, hvor krigen i Ukraine brød ud. Som jeg ser det, er der ikke et afgørende ryk lige nu,” siger Peter Viggo Jakobsen til B.T..

Foruden de allerede nævnte ekspemler, nævner Peter Viggo Jakobsen selv dronehændelser over Baltikum og Rumænien de seneste uger.

Af de mest markante hændelser nævner eksperten dog alligevel det mulige droneangreb i Leipzig.

“Det havde været spektakulært, hvis et ukrainsk fragtfly var blevet bombet i en tysk lufthavn af en russisk drone. Og her havde mange nok talt om en eskalering, men Rusland har allerede presset Europa i lang tid,” siger Peter Viggo Jakobsen til B.T..

Eksperten mener, at Europa i flere år allerede har levet med en virkelighed, hvor der foregår angreb på kontinentet ud over krigen i Ukraine.

Her ses et lignende ukrainsk fly, som en drone angiveligt var tæt på at eksplodere

Annonce
Annonce
Annonce