Et omfattende politiopbud har lørdag eftermiddag skabt uro i en dansk by, hvor flere gader er blevet afspærret. En mand er blevet kørt væk med ambulance efter et brutalt overfald, mens politiet har iført sig hvide DNA-dragter.
Det hele begyndte omkring klokken 13 søndag eftermiddag, hvor flere øjenvidner fortalte, at politiet havde sat afspærringsbånd op.
På billederne fra Presse-fotos.dks udsendte på stedet kan der ses et store antal politifolk, i både patruljevogne og indsatsvogne.
Det forlyder, at der har været tale om et voldsomt overfald, hvor en mand måtte hastes på hospitalet i en ambulance.
Det skriver TV Midtvest.
(Artiklen fortsætter under billederne)


Afspærringen er omkring Markedspladsen i Herning.
Mindst fire politibiler var samtidig placeret ved Bethaniagade, hvor de spærrede indgangene fra Møllegade.
Kort efter kom der dramatiske oplysninger fra området.
Et vidne fortalte, at en person var blevet båret ud fra Blå Kors Varmestue og kørt væk i en ambulance.
Samtidig blev politifolk iført hvide DNA-dragter observeret på stedet, hvilket vidnede om, at politiet foretog undersøgelser i området.
Nu bekræfter Midt- og Vestjyllands Politi overfor mediet, at en mand er blevet kørt væk med ambulance.
Vagtchef Simon Stage oplyser, at manden er blevet overfaldet, men at han ikke er i kritisk tilstand.
Politiet ønsker på nuværende tidspunkt ikke at gå nærmere ind i omstændighederne omkring overfaldet.
Massiv afspærring
Politiet har samtidig valgt at opretholde en omfattende afspærring omkring Markedspladsen og Bethaniagade.
Afspærringen går helt ned til Møllegade, hvor området omkring Møllegrillen også er afspærret.
Politiet opfordrer samtidig borgere til at holde sig væk fra området og respektere afspærringen.
Vagtchef Simon Stage siger:
»Vi vil gerne anmode folk om, at de respekterer afspærringen.«
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Overfaldet fandt sted omkring Markedspladsen i tidsrummet mellem klokken 12.00 og 12.30.
Politiet efterlyser nu vidner, som måtte have set noget i forbindelse med hændelsen.
Har man oplysninger, kan politiet kontaktes på 114.
Anden alvorlige hændelse på få dage
Politiaktionen kommer blot få dage efter, at området omkring Markedspladsen igen var centrum for en alvorlig hændelse.
Torsdag aften blev det samme område afspærret efter et knivstikkeri, hvor en mand fra misbrugsmiljøet blev anholdt og sigtet.
I den sag blev en anden mand bragt til hospitalet i kritisk tilstand.
Søndag er politiet altså igen massivt til stede i området, denne gang efter et overfald.
Bethaniagade er dog ikke fuldstændigt spærret. Der er primært lukket for indkørsel fra Møllegade, hvor afspærringen strækker sig flere hundrede meter.
Politiet arbejder fortsat på stedet, og det er endnu uvist, hvornår de omfattende afspærringer bliver ophævet.
Presse-fotos.dk har forsøgt gentagende gange, at komme igennem til vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi for yderligere detaljer om sagen.
Herunder kan du se flere billeder fra hændelsesstedet:











