Han snød DSB for 79.000 kroner med lusket trick: Men så klappede fælden

DSB
Illustrationsfoto.

En 43-årig mand blev i tirsdags dømt for at have snydt DSB for omkring 79.000 kroner. Et snedigt trick, der virkede for ham i lang tid, endte med at gå galt.

Et simpelt trick endte i sidste ende med at have kostet DSB 79.000 kroner.

Den 43-årige mand, der står bag, blev i tirsdags idømt seks måneders betinget fængsel, for at have bedraget DSB.

Når han rejste med toget fra Odense mod flere forskellige jyske byer, i forbindelse med arbejde, undlod han at købe billet.

Normalt når man gør det, plejer DSB-kontrollørerne at være venlige og kvittere med en afgift.

Det problem havde manden dog fundet sin helt egen løsning på.

På sin telefon havde han nemlig forberedt købet af en billet, og den indløste han så, hvis der pludselig viste sig en kontrollør.

Det vil sige, at han ikke skulle af med en rød reje, hvis der slet ingen kontrolløre kom.

Det beskriver Avisen Danmark.

Gjorde det mere end 600 gange

Hvis du nu selv sidder og bliver lidt inspireret, skal du nok læse lidt videre.

DSB kender nemlig alt til den type tricks.

Derfor overvåger de alt dataen fra appen, hvor man blandt andet kan købe billetter.

På den vis, gennemskuede de, at den 43-årige havde tonsvis af billetter, hvor købet aldrig blev gennemført.

Samme medie beskriver, at manden havde forberedt DSB-billetter, hvis en kontrollør ankom hele 653 gange.

Og det løb altså op i omkring 79.000 kroner, der er blevet flået ud af DSB’s lomme.

Den 43-årige mand slap dog for at komme af med helt så meget, da han i tirsdags blev dømt i Retten i Odense.

Cirka 70.000 kroner skal han tilbagebetale, da han i nogle tilfælde jo havde købt billetten i sidste øjeblik, og dermed betalt for en del af rejsen.

Busser og tog dropper rejsekortet – snart skal du betale på en anden måde.