Cybertruslen mod Danmark er alvorlig og ændrer sig hurtigt

Niveauet for cyberspionage og cyberkriminalitet er meget højt i Danmark. Det vurderer Center for Cybersikkerhed (CFCS) i sin årlige vurdering.

Vurderingen kommer med en ny sikkerhedspolitisk situation som bagtæppe, hvor Rusland i stigende grad er villig til at udfordre Nato-lande.

– Det er en påmindelse til os alle sammen om at tage cybertruslen alvorligt og være ekstra opmærksomme, siger Torsten Schack Pedersen (V), minister for samfundssikkerhed og beredskab, i meddelelsen.

Han peger på, at den nye vurdering viser, at truslen er volatil – og hurtigt ændrer sig.

Ifølge CFCS kan spionage være en forløber for destruktive cyberangreb.

Truslen for det ligger på middel – lige i midten af skalaen – og kommer primært fra russiske statslige hackere, lyder vurderingen hos centeret.

Det er heller ikke sådan, at der forventes cyberangreb med meget alvorlige konsekvenser “lige nu og her”, siger chef Thomas Flarup.

– Det, vi peger på med denne årlige vurdering, er, at det er nu, at vi skal få styr på den basale sikkerhed, så døren ikke står på klem for de opportunistiske angreb, siger han i meddelelsen.

Efter halvandet døgn er Dronning Margrethe fortsat indlagt efter et fald. Læs historien her.

Illustrationsfoto.