Mandag aften kom det frem, at det netop er blevet vedtaget, at et område på Nørrebro fremover skal hedde “Palæstinas Plads”. Det har allerede bragt en masse reaktioner med sig. Nogen mere positive end andre.
En beslutning har mandag aften fået befolkningen til tasterne. Det er på et møde blevet trumfet igennem, at et område på Nørrebro fremover skal bære navnet “Palæstinas plads”.
Det er blevet besluttet at “Palæstinas Plads” skal ligge i et skaterområde på Nørrebro mellem Esromgade, Nørrebrogade og Hillerødgade.
Det var Enhedslisten, SF, Det Radikale Venstre og Alternativet, der i oktober sidste år fremsatte forslaget om, at navnet “Palæstinas Plads” skal hæftes på området på Nørrebro.
Beslutningen møder både stor jubel og stor forargelse rundt omkring i Danmark.
Nogle af de helt store stemmer i dansk politik har allerede givet udtryk for deres holdning, omkring det nye navn.
Leder for partiet Frie Grønne, Sikandar Siddique, er stor tilhænger af beslutningen, og deler denne kommentar på sin facebook:
‘Det varmer mit hjerte at se endnu et Frie Grønne-forslag bliver til virkelighed. Også selvom vi ikke får æren. Først en antiracistisk handleplan og nu Palæstina Plads. Hvis bare vi fortsætter længe nok, ender regeringen med at boykotte Israel’
Han følger citatet op med en kommentar om, hvordan han er sikker på, at det bliver en smal sag at få sagen trumfet igennem. Det var nemlig blot en enkelt stemme i Borgerrepræsentationen, der stemte imod forslaget. Så han krydser fingre for, med hans egne ord, at solidariteten vinder.
Ikke overraskende nok, så ser vi en større skepsis i kommentarerne fra partileder og stifter af Danmarks Demokraterne, Inger Støjberg. På sin X profil holder hun ikke igen, når hun skal dele sin kritik af beslutningen.
‘Det er en direkte hån mod jøder i Danmark, der lever med trussel fra især muslimer. I sidste uge kom det frem, at der tidligere har været et brandattentat mod en jødisk kvinde i København, og danske jødiske børn går hver dag i skole under skarp politibevogtning.’
I en udtalelse til Ritzau, forklarer Helle Bonnesen, som har gjort brug af standsningsretten på trods af et flertal i Borgerrepræsentationen, hvorfor hun har valgt at agere, som hun gør:
‘Fordi jeg er politiker, og fordi jeg er valgt af nogle borgere, der ønsker, at jeg kæmper de kampe. Det svarer jo til at sige: “Vi behøver ikke at diskutere store bededag, for regeringen har allerede besluttet det’.
Offentligørelsen af at et område på Nørrebro fremover skal hedde Palæstinas plads