En aldeles ubehagelig sygdom har ramt Danmark. Nu er vaccinen klar.
Bluetongue hedder sygdommen.
Symptomer på sygdommen kan være alt fra gispende åndenød, væskeansamlinger i hovedet og hårtab.
‘Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET) har for første gang i 15 år påvist bluetongue i Danmark i prøver fra drøvtyggere i det sydlige Jylland. Udbruddet betyder, at Danmark mister sin internationale status som fri for bluetongue og dansk eksport vil blive påvirket. Bluetongue smitter via mitter og kan ramme drøvtyggere som får, geder, kvæg og hjorte. Bluetongue er ikke farlig for mennesker,’ skriver Statens Serum Institut på sin hjemmeside.
Om sygdommen oplyser de også følgende:
‘Inkubationstiden (den tid der går, fra dyret er blevet smittet, til det udviser symptomer på sygdom) er normalt mellem 5 og 20 dage. Symptombilledet kan variere fra næsten ingen symptomer til kraftige kliniske symptomer. Ejere af modtagelige dyr skal ved mistanke om bluetongue straks tilkalde en dyrlæge’
Nu har Danmark sikret sig den første leverance af vacciner oplyser SSI også ifølge fødevareministeriet.
I alt 200.000 doser er nu reserveret til Danmark, og de første 5.000 doser er allerede til rådighed.