Kunstnerduoen har for alvor sat præg på verdensscenen med deres gennemtrængende og opsigtsvækkende budskaber.
Duoen ‘Schscht’ er trådt ind på scenen som en aktuel og verdensomspændende kraft inden for kunstverden. Senest har de lagt vej for en kunstnersk intervention, der skal gøre opmærksom på klimaforandringerne.
Deres kunstneriske budskab står til skue i Ilulissats Isfjord i Grønland, som er kendt for sine enorme isbjerge. Her har kunstnerduoen valgt verdens hurtigste og mest aktive gletsjer som deres udgangspunkt.
Med deres kunstværker og performances, ønsker de at rejse spørgsmål om forgængelighed, sårbarhed, identitet og andre sociale spørgsmål. Kunstnerduoen er interesseret i de valg, vi træffer, og den autonomi, der ledsager dem.
Nu er turen så kommet til Isfjorden i Grønland.
I samarbejde med Ilulissats Kunstmuseum og med støtte fra Mondriaan fonden og Flanderns kulturfond, lægger ‘Schscht’ scenen for et ti meter langt kunstværk i vandet.
Kunstnerduo sætter ligegyldigheden på spil
‘Schscht’ er en belgisk-hollandsk kunstnerduo, som består af Dirk Schellekens fra Belgien og Koosje Schmeddes fra Holland.
De fandt sammen i 2020 og har fra begyndelsen skabt visuelle værker og interventioner på forskellige museer i Europa.
Kunstværket er inspireret af budskabet ‘PLEASE DO NOT CROSS’, der bliver brugt af museer verden over for at beskytte et delikat stykke kunst.
Kunsterduoens værk består af teksten ‘PLEASE DO NOT CARE’, som vil flyde forskellige steder omkring Ilulissat i løbet af august. Dette vil være et paradoksalt bud på at legemliggøre ligegyldighed over for en verden, der brænder.
‘Schschts’ installation vil dermed flyde mellem isbjerge og rundt om krydstogtskibe, der kommer for at se den spektakulære fjord. I 2022 lancerede kunstnerduoen også dette kontroversielle værk forskellige steder i Venediglagunen.