Politiet er rykket ud til en voldsom hændelse, hvor en hesteejer har slået alarm. Hendes hest er blevet skamferet og snittet i underlivet.
En dyrlæge og politiet er ankommet til stedet, hvor man har fået undersøgt såret og blodet løb ned af benene på den tilskadekomne hoppe.
Her er det konstateret, at der er tale om et snitsår, som kun et menneske kan stå bag.
Det fortæller dyrlægen til TV 2 Øst.
(Artiklen fortsætter under billedet)
“Det var ret påfaldende, da det er en skade, der er svær for en hest at påføre. Hvis det havde været et spark eller lignende fra en anden hest, havde der været hævelser og mærker. Men det var knivskarpt og kan ikke være fra et dyr”, siger dyrlæge Mia Eklund til mediet.
Midt- og Vestsjællands Politi er i gang med at undersøge sagen fra Ringsted og man tager forbrydelsen alvorligt, da det ikke er første gang man har fundet tilskadekomne dyr i regionen.
“Vi er kede af, at folk kan finde på at gøre skade på et harmløst dyr, der passer sig selv. Det tager vi alvorligt. Derfor har vi sat vores bedste medarbejdere på sagen, siger Michael Sander.
Man har endnu ikke fundet nogen gerningsmand, men politiet efterforker sagen, lyder det.
LÆS OGSÅ: