Al badning frarådes på populær strand

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Al badning frarådes endnu en gang ved Rebæk Strand i Kolding Fjord.

Søndagens skybrud i Kolding har fået en kloak nær en af byens mest populære strande til at løbe over.

Derfor frarådes al badning nu endnu en gang ved Rebæk Strand i Kolding Fjord.

Den populære strand har mandag morgen fået et rødt flag på hjemmesiden badevand.dk. Det skriver JydskeVestkysten.

Miljøchef i Kolding Kommune, Merete Velbak, oplyser til avisen, at der altid er ekstra opmærksomhed på bakterier i badevandet efter voldsomt vejr.

Hun oplyser til JydskeVestkysten, at kommunens folk ikke har været ude at tage prøver af vandet, men at man i forbindelse med voldsomt vejr forventer stor risiko for e-coli bakterier.

Det er ikke første gang denne sommer, at kraftig regn resulterer i dårlig badevandskvalitet ved de danske strande.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Tilbage i juli blev der meldt om dårlig badevandskvalitet langs flere danske kyster. Det var blandt andet kyster ved København og Aarhus.

Også her blev badning frarådet ved Rebæk Strand i Kolding. Det gjaldt desuden også strandene Mosvig, Bjert Strand og Grønninghoved Strand Nord i samme kommune.

Her var begrundelsen ligeledes, at spildevand blandet med regnvand kunne medføre større risiko for ekstra bakterier i vandet.

Er der ekstra e-coli bakterier i vandet kan der forekomme bakterielle infektioner, ifølge Statens Serum Institut.

Søndagens skybrud i Kolding bød på 18,3 millimeter regn bredt ud i kommunen, oplyser DMI’s vagtchef til TV Syd.

For at nedbør betegnes som et skybrud, skal der falde minimum 15 millimeter inden for 30 minutter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce